Conjugation of fritte
[ˈfʁidə]curiously and persistently asking about a specific, secret or personal matter Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fritte |
Præsens
| jeg | fritter |
| du | fritter |
| han / hun / den / det | fritter |
| vi | fritter |
| I | fritter |
| de | fritter |
Præteritum
| jeg | frittede |
| du | frittede |
| han / hun / den / det | frittede |
| vi | frittede |
| I | frittede |
| de | frittede |
Perfektum
| — | har frittet |
Imperativ
| — | frit |
Perfektum participium
| — | frittet |
Præsens participium
| — | frittende |
Passiv
Infinitiv
| — | frittes |
Præsens
| jeg | frittes |
| du | frittes |
| han / hun / den / det | frittes |
| vi | frittes |
| I | frittes |
| de | frittes |
Præteritum
| jeg | frittedes |
| du | frittedes |
| han / hun / den / det | frittedes |
| vi | frittedes |
| I | frittedes |
| de | frittedes |