Conjugation of friste
[ˈfʁɛsd̥ə]to live (with objects like en kummerlig tilværelse (“a miserable life”)) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | friste |
Præsens
| jeg | frister |
| du | frister |
| han / hun / den / det | frister |
| vi | frister |
| I | frister |
| de | frister |
Præteritum
| jeg | fristede |
| du | fristede |
| han / hun / den / det | fristede |
| vi | fristede |
| I | fristede |
| de | fristede |
Imperativ
| — | frist |
Perfektum participium
| — | fristet |
Præsens participium
| — | fristende |
Passiv
Infinitiv
| — | fristes |
Præsens
| jeg | fristes |
| du | fristes |
| han / hun / den / det | fristes |
| vi | fristes |
| I | fristes |
| de | fristes |
Præteritum
| jeg | fristedes |
| du | fristedes |
| han / hun / den / det | fristedes |
| vi | fristedes |
| I | fristedes |
| de | fristedes |