Conjugation of fremgå
to appear (from), be indicated (by) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fremgå |
Præsens
| jeg | fremgår |
| du | fremgår |
| han / hun / den / det | fremgår |
| vi | fremgår |
| I | fremgår |
| de | fremgår |
Præteritum
| jeg | fremgik |
| du | fremgik |
| han / hun / den / det | fremgik |
| vi | fremgik |
| I | fremgik |
| de | fremgik |
Perfektum
| — | er fremgået |
Imperativ
| — | fremgå |
Perfektum participium
| — | fremgået |
Præsens participium
| — | fremgående |