Conjugation of forfine
to refine, fine-tune Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forfine |
Præsens
| jeg | forfiner |
| du | forfiner |
| han / hun / den / det | forfiner |
| vi | forfiner |
| I | forfiner |
| de | forfiner |
Præteritum
| jeg | forfinede |
| du | forfinede |
| han / hun / den / det | forfinede |
| vi | forfinede |
| I | forfinede |
| de | forfinede |
Perfektum
| — | har forfinet |
Imperativ
| — | forfin |
Perfektum participium
| — | forfinet |
Præsens participium
| — | forfinende |
Passiv
Infinitiv
| — | forfines |
Præsens
| jeg | forfines |
| du | forfines |
| han / hun / den / det | forfines |
| vi | forfines |
| I | forfines |
| de | forfines |
Præteritum
| jeg | forfinedes |
| du | forfinedes |
| han / hun / den / det | forfinedes |
| vi | forfinedes |
| I | forfinedes |
| de | forfinedes |