Conjugation of forgå
to perish, decay, dissolve, disappear Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forgå |
Præsens
| jeg | forgår |
| du | forgår |
| han / hun / den / det | forgår |
| vi | forgår |
| I | forgår |
| de | forgår |
Præteritum
| jeg | forgik |
| du | forgik |
| han / hun / den / det | forgik |
| vi | forgik |
| I | forgik |
| de | forgik |
Perfektum
| — | er forgået |
Imperativ
| — | forgå |
Perfektum participium
| — | forgået |
Præsens participium
| — | forgående |
Passiv
Infinitiv
| — | forgås |
Præsens
| jeg | forgås |
| du | forgås |
| han / hun / den / det | forgås |
| vi | forgås |
| I | forgås |
| de | forgås |
Præteritum
| jeg | forgikkes |
| du | forgikkes |
| han / hun / den / det | forgikkes |
| vi | forgikkes |
| I | forgikkes |
| de | forgikkes |