Conjugation of forgive
to gift, give away Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forgive |
Præsens
| jeg | forgiver |
| du | forgiver |
| han / hun / den / det | forgiver |
| vi | forgiver |
| I | forgiver |
| de | forgiver |
Præteritum
| jeg | forgav |
| du | forgav |
| han / hun / den / det | forgav |
| vi | forgav |
| I | forgav |
| de | forgav |
Perfektum
| — | har forgivet |
Imperativ
| — | forgiv |
Perfektum participium
| — | forgivet |
Præsens participium
| — | forgivende |
Passiv
Infinitiv
| — | forgives |
Præsens
| jeg | forgives |
| du | forgives |
| han / hun / den / det | forgives |
| vi | forgives |
| I | forgives |
| de | forgives |
Præteritum
| jeg | forgaves |
| du | forgaves |
| han / hun / den / det | forgaves |
| vi | forgaves |
| I | forgaves |
| de | forgaves |