Conjugation of forhale
[fʌˈhæˀlə]to pull a ship through the water using ropes Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forhale |
Præsens
| jeg | forhaler |
| du | forhaler |
| han / hun / den / det | forhaler |
| vi | forhaler |
| I | forhaler |
| de | forhaler |
Præteritum
| jeg | forhalede |
| du | forhalede |
| han / hun / den / det | forhalede |
| vi | forhalede |
| I | forhalede |
| de | forhalede |
Perfektum
| — | har forhalet |
Imperativ
| — | forhal |
Perfektum participium
| — | forhalet |
Præsens participium
| — | forhalende |
Passiv
Infinitiv
| — | forhales |
Præsens
| jeg | forhales |
| du | forhales |
| han / hun / den / det | forhales |
| vi | forhales |
| I | forhales |
| de | forhales |