Conjugation of forholde
to forhold, withhold (improperly), keep from (not tell someone) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forholde |
Præsens
| jeg | forholder |
| du | forholder |
| han / hun / den / det | forholder |
| vi | forholder |
| I | forholder |
| de | forholder |
Præteritum
| jeg | forholdt |
| du | forholdt |
| han / hun / den / det | forholdt |
| vi | forholdt |
| I | forholdt |
| de | forholdt |
Perfektum
| — | har forholdt |
Imperativ
| — | forhold |
Perfektum participium
| — | forholdt |
Præsens participium
| — | forholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | forholdes |
Præsens
| jeg | forholdes |
| du | forholdes |
| han / hun / den / det | forholdes |
| vi | forholdes |
| I | forholdes |
| de | forholdes |
Præteritum
| jeg | forholdtes |
| du | forholdtes |
| han / hun / den / det | forholdtes |
| vi | forholdtes |
| I | forholdtes |
| de | forholdtes |