Conjugation of forjætte
fɔrjɛtəespecially in the Biblical expression det forjættede land (“the promised land”) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forjætte |
Præsens
| jeg | forjætter |
| du | forjætter |
| han / hun / den / det | forjætter |
| vi | forjætter |
| I | forjætter |
| de | forjætter |
Præteritum
| jeg | forjættede |
| du | forjættede |
| han / hun / den / det | forjættede |
| vi | forjættede |
| I | forjættede |
| de | forjættede |
Imperativ
| — | forjæt |
Perfektum participium
| — | forjættet |
Præsens participium
| — | forjættende |
Passiv
Infinitiv
| — | forjættes |
Præsens
| jeg | forjættes |
| du | forjættes |
| han / hun / den / det | forjættes |
| vi | forjættes |
| I | forjættes |
| de | forjættes |
Præteritum
| jeg | forjættedes |
| du | forjættedes |
| han / hun / den / det | forjættedes |
| vi | forjættedes |
| I | forjættedes |
| de | forjættedes |