Conjugation of forklare
to explain Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forklare |
Præsens
| jeg | forklarer |
| du | forklarer |
| han / hun / den / det | forklarer |
| vi | forklarer |
| I | forklarer |
| de | forklarer |
Præteritum
| jeg | forklarede |
| du | forklarede |
| han / hun / den / det | forklarede |
| vi | forklarede |
| I | forklarede |
| de | forklarede |
Perfektum
| — | har forklaret |
Imperativ
| — | forklar |
Perfektum participium
| — | forklaret |
Præsens participium
| — | forklarende |
Passiv
Infinitiv
| — | forklares |
Præsens
| jeg | forklares |
| du | forklares |
| han / hun / den / det | forklares |
| vi | forklares |
| I | forklares |
| de | forklares |
Præteritum
| jeg | forklaredes |
| du | forklaredes |
| han / hun / den / det | forklaredes |
| vi | forklaredes |
| I | forklaredes |
| de | forklaredes |