Conjugation of forkorte
to reduce a fraction by dividing its denominator and its numerator by the same number Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forkorte |
Præsens
| jeg | forkorter |
| du | forkorter |
| han / hun / den / det | forkorter |
| vi | forkorter |
| I | forkorter |
| de | forkorter |
Præteritum
| jeg | forkortede |
| du | forkortede |
| han / hun / den / det | forkortede |
| vi | forkortede |
| I | forkortede |
| de | forkortede |
Perfektum
| — | har forkortet |
Imperativ
| — | forkort |
Perfektum participium
| — | forkortet |
Præsens participium
| — | forkortende |
Passiv
Infinitiv
| — | forkortes |
Præsens
| jeg | forkortes |
| du | forkortes |
| han / hun / den / det | forkortes |
| vi | forkortes |
| I | forkortes |
| de | forkortes |
Præteritum
| jeg | forkortedes |
| du | forkortedes |
| han / hun / den / det | forkortedes |
| vi | forkortedes |
| I | forkortedes |
| de | forkortedes |