Conjugation of forlade
to give up, quit, end an employment Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forlade |
Præsens
| jeg | forlader |
| du | forlader |
| han / hun / den / det | forlader |
| vi | forlader |
| I | forlader |
| de | forlader |
Præteritum
| jeg | forlod |
| du | forlod |
| han / hun / den / det | forlod |
| vi | forlod |
| I | forlod |
| de | forlod |
Perfektum
| — | har forladt |
Imperativ
| — | forlad |
Perfektum participium
| — | forladt |
Præsens participium
| — | forladende |
Passiv
Infinitiv
| — | forlades |
Præsens
| jeg | forlades |
| du | forlades |
| han / hun / den / det | forlades |
| vi | forlades |
| I | forlades |
| de | forlades |