Conjugation of forklæde
to camouflage, conceal Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forklæde |
Præsens
| jeg | forklæder |
| du | forklæder |
| han / hun / den / det | forklæder |
| vi | forklæder |
| I | forklæder |
| de | forklæder |
Præteritum
| jeg | forklædte |
| du | forklædte |
| han / hun / den / det | forklædte |
| vi | forklædte |
| I | forklædte |
| de | forklædte |
Perfektum
| — | har forklædt |
Imperativ
| — | forklæd |
Perfektum participium
| — | forklædt |
Passiv
Infinitiv
| — | forklædes |
Præsens
| jeg | forklædes |
| du | forklædes |
| han / hun / den / det | forklædes |
| vi | forklædes |
| I | forklædes |
| de | forklædes |
Præteritum
| jeg | forklædtes |
| du | forklædtes |
| han / hun / den / det | forklædtes |
| vi | forklædtes |
| I | forklædtes |
| de | forklædtes |