Conjugation of forgude
to adore, to idolize, to worship Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forgude |
Præsens
| jeg | forguder |
| du | forguder |
| han / hun / den / det | forguder |
| vi | forguder |
| I | forguder |
| de | forguder |
Præteritum
| jeg | forgudede |
| du | forgudede |
| han / hun / den / det | forgudede |
| vi | forgudede |
| I | forgudede |
| de | forgudede |
Perfektum
| — | har forgudet |
Imperativ
| — | forgud |
Perfektum participium
| — | forgudet |
Præsens participium
| — | forgudende |
Passiv
Infinitiv
| — | forgudes |
Præsens
| jeg | forgudes |
| du | forgudes |
| han / hun / den / det | forgudes |
| vi | forgudes |
| I | forgudes |
| de | forgudes |
Præteritum
| jeg | forgudedes |
| du | forgudedes |
| han / hun / den / det | forgudedes |
| vi | forgudedes |
| I | forgudedes |
| de | forgudedes |