Conjugation of forgribe
[fʌˈɡʁiˀbə]to infringe upon, trespass, (sexually) assault or violate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forgribe |
Præsens
| jeg | forgriber |
| du | forgriber |
| han / hun / den / det | forgriber |
| vi | forgriber |
| I | forgriber |
| de | forgriber |
Præteritum
| jeg | forgreb |
| du | forgreb |
| han / hun / den / det | forgreb |
| vi | forgreb |
| I | forgreb |
| de | forgreb |
Perfektum
| — | har forgrebet |
Imperativ
| — | forgrib |
Perfektum participium
| — | forgrebet |