Conjugation of forfremme
to appoint (to a finer position or use) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forfremme |
Præsens
| jeg | forfremmer |
| du | forfremmer |
| han / hun / den / det | forfremmer |
| vi | forfremmer |
| I | forfremmer |
| de | forfremmer |
Præteritum
| jeg | forfremmede |
| du | forfremmede |
| han / hun / den / det | forfremmede |
| vi | forfremmede |
| I | forfremmede |
| de | forfremmede |
Perfektum
| — | har forfremmet |
Imperativ
| — | forfrem |
Perfektum participium
| — | forfremmet |
Præsens participium
| — | forfremmende |
Passiv
Infinitiv
| — | forfremmes |
Præsens
| jeg | forfremmes |
| du | forfremmes |
| han / hun / den / det | forfremmes |
| vi | forfremmes |
| I | forfremmes |
| de | forfremmes |
Præteritum
| jeg | forfremmedes |
| du | forfremmedes |
| han / hun / den / det | forfremmedes |
| vi | forfremmedes |
| I | forfremmedes |
| de | forfremmedes |