Conjugation of forfølge
to prosecute Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forfølge |
Præsens
| jeg | forfølger |
| du | forfølger |
| han / hun / den / det | forfølger |
| vi | forfølger |
| I | forfølger |
| de | forfølger |
Præteritum
| jeg | forfulgte |
| du | forfulgte |
| han / hun / den / det | forfulgte |
| vi | forfulgte |
| I | forfulgte |
| de | forfulgte |
Perfektum
| — | har forfulgt |
Imperativ
| — | forfølg |
Perfektum participium
| — | forfulgt |
Præsens participium
| — | forfølgende |
Passiv
Infinitiv
| — | forfølges |
Præsens
| jeg | forfølges |
| du | forfølges |
| han / hun / den / det | forfølges |
| vi | forfølges |
| I | forfølges |
| de | forfølges |
Præteritum
| jeg | forfulgtes |
| du | forfulgtes |
| han / hun / den / det | forfulgtes |
| vi | forfulgtes |
| I | forfulgtes |
| de | forfulgtes |