Conjugation of forfejle
to fail, miss (not achieving a goal) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forfejle |
Præsens
| jeg | forfejler |
| du | forfejler |
| han / hun / den / det | forfejler |
| vi | forfejler |
| I | forfejler |
| de | forfejler |
Præteritum
| jeg | forfejlede |
| du | forfejlede |
| han / hun / den / det | forfejlede |
| vi | forfejlede |
| I | forfejlede |
| de | forfejlede |
Perfektum
| — | har forfejlet |
Imperativ
| — | forfejl |
Perfektum participium
| — | forfejlet |
Præsens participium
| — | forfejlende |
Passiv
Infinitiv
| — | forfejles |
Præsens
| jeg | forfejles |
| du | forfejles |
| han / hun / den / det | forfejles |
| vi | forfejles |
| I | forfejles |
| de | forfejles |