Conjugation of forbeholde
to restrict access to (something) (e.g. to only a few people) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forbeholde |
Præsens
| jeg | forbeholder |
| du | forbeholder |
| han / hun / den / det | forbeholder |
| vi | forbeholder |
| I | forbeholder |
| de | forbeholder |
Præteritum
| jeg | forbeholdt |
| du | forbeholdt |
| han / hun / den / det | forbeholdt |
| vi | forbeholdt |
| I | forbeholdt |
| de | forbeholdt |
Perfektum
| — | har forbeholdt |
Imperativ
| — | forbehold |
Perfektum participium
| — | forbeholdt |
Præsens participium
| — | forbeholdende |
Passiv
Infinitiv
| — | forbeholdes |
Præsens
| jeg | forbeholdes |
| du | forbeholdes |
| han / hun / den / det | forbeholdes |
| vi | forbeholdes |
| I | forbeholdes |
| de | forbeholdes |