Conjugation of forberede
[ˈfɒːbeˌʁɛðˀə]to prepare (make ready for a specific future purpose) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forberede |
Præsens
| jeg | forebereder |
| du | forebereder |
| han / hun / den / det | forebereder |
| vi | forebereder |
| I | forebereder |
| de | forebereder |
Præteritum
| jeg | foreberedte |
| du | foreberedte |
| han / hun / den / det | foreberedte |
| vi | foreberedte |
| I | foreberedte |
| de | foreberedte |
Perfektum
| — | har forberedt |
Imperativ
| — | forebered |
Perfektum participium
| — | foreberedt |
Præsens participium
| — | foreberedende |
Passiv
Infinitiv
| — | foreberedes |
Præsens
| jeg | foreberedes |
| du | foreberedes |
| han / hun / den / det | foreberedes |
| vi | foreberedes |
| I | foreberedes |
| de | foreberedes |
Præteritum
| jeg | foreberedtes |
| du | foreberedtes |
| han / hun / den / det | foreberedtes |
| vi | foreberedtes |
| I | foreberedtes |
| de | foreberedtes |