Conjugation of forblinde
to dazzle, blind, bedazzle (to deprive of judgment, clear vision, or true knowledge) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forblinde |
Præsens
| jeg | forblinder |
| du | forblinder |
| han / hun / den / det | forblinder |
| vi | forblinder |
| I | forblinder |
| de | forblinder |
Præteritum
| jeg | forblindede |
| du | forblindede |
| han / hun / den / det | forblindede |
| vi | forblindede |
| I | forblindede |
| de | forblindede |
Perfektum
| — | har forblindet |
Imperativ
| — | forblind |
Perfektum participium
| — | forblindet |
Præsens participium
| — | forblindende |
Passiv
Infinitiv
| — | forblindes |
Præsens
| jeg | forblindes |
| du | forblindes |
| han / hun / den / det | forblindes |
| vi | forblindes |
| I | forblindes |
| de | forblindes |
Præteritum
| jeg | forblindedes |
| du | forblindedes |
| han / hun / den / det | forblindedes |
| vi | forblindedes |
| I | forblindedes |
| de | forblindedes |