Conjugation of forblænde
to dazzle, blind, bedazzle (to deprive of judgment, clear vision, or true knowledge) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | forblænde |
Præsens
| jeg | forblænder |
| du | forblænder |
| han / hun / den / det | forblænder |
| vi | forblænder |
| I | forblænder |
| de | forblænder |
Præteritum
| jeg | forblændede |
| du | forblændede |
| han / hun / den / det | forblændede |
| vi | forblændede |
| I | forblændede |
| de | forblændede |
Perfektum
| — | har forblændet |
Imperativ
| — | forblænd |
Perfektum participium
| — | forblændet |
Præsens participium
| — | forblændende |
Passiv
Infinitiv
| — | forblændes |
Præsens
| jeg | forblændes |
| du | forblændes |
| han / hun / den / det | forblændes |
| vi | forblændes |
| I | forblændes |
| de | forblændes |
Præteritum
| jeg | forblændedes |
| du | forblændedes |
| han / hun / den / det | forblændedes |
| vi | forblændedes |
| I | forblændedes |
| de | forblændedes |