Conjugation of ernære
to nourish, feed, support, provide for Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ernære |
Præsens
| jeg | ernærer |
| du | ernærer |
| han / hun / den / det | ernærer |
| vi | ernærer |
| I | ernærer |
| de | ernærer |
Præteritum
| jeg | ernærede |
| du | ernærede |
| han / hun / den / det | ernærede |
| vi | ernærede |
| I | ernærede |
| de | ernærede |
Perfektum
| — | har ernæret |
Imperativ
| — | ernær |
Perfektum participium
| — | ernæret |
Præsens participium
| — | ernærende |
Passiv
Infinitiv
| — | ernæres |
Præsens
| jeg | ernæres |
| du | ernæres |
| han / hun / den / det | ernæres |
| vi | ernæres |
| I | ernæres |
| de | ernæres |
Præteritum
| jeg | ernæredes |
| du | ernæredes |
| han / hun / den / det | ernæredes |
| vi | ernæredes |
| I | ernæredes |
| de | ernæredes |