Conjugation of estimere
to estimate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | estimere |
Præsens
| jeg | estimerer |
| du | estimerer |
| han / hun / den / det | estimerer |
| vi | estimerer |
| I | estimerer |
| de | estimerer |
Præteritum
| jeg | estimerede |
| du | estimerede |
| han / hun / den / det | estimerede |
| vi | estimerede |
| I | estimerede |
| de | estimerede |
Perfektum
| — | har estimeret |
Imperativ
| — | estimer |
Perfektum participium
| — | estimeret |
Præsens participium
| — | estimerende |
Passiv
Infinitiv
| — | estimeres |
Præsens
| jeg | estimeres |
| du | estimeres |
| han / hun / den / det | estimeres |
| vi | estimeres |
| I | estimeres |
| de | estimeres |
Præteritum
| jeg | estimeredes |
| du | estimeredes |
| han / hun / den / det | estimeredes |
| vi | estimeredes |
| I | estimeredes |
| de | estimeredes |