Conjugation of etablere
to establish Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | etablere |
Præsens
| jeg | etablerer |
| du | etablerer |
| han / hun / den / det | etablerer |
| vi | etablerer |
| I | etablerer |
| de | etablerer |
Præteritum
| jeg | etablerede |
| du | etablerede |
| han / hun / den / det | etablerede |
| vi | etablerede |
| I | etablerede |
| de | etablerede |
Perfektum
| — | har etableret |
Imperativ
| — | etabler |
Perfektum participium
| — | etableret |
Præsens participium
| — | etablerende |
Passiv
Infinitiv
| — | etableres |
Præsens
| jeg | etableres |
| du | etableres |
| han / hun / den / det | etableres |
| vi | etableres |
| I | etableres |
| de | etableres |
Præteritum
| jeg | etableredes |
| du | etableredes |
| han / hun / den / det | etableredes |
| vi | etableredes |
| I | etableredes |
| de | etableredes |