Conjugation of erobre
to capture Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erobre |
Præsens
| jeg | erobrer |
| du | erobrer |
| han / hun / den / det | erobrer |
| vi | erobrer |
| I | erobrer |
| de | erobrer |
Præteritum
| jeg | erobrede |
| du | erobrede |
| han / hun / den / det | erobrede |
| vi | erobrede |
| I | erobrede |
| de | erobrede |
Perfektum
| — | har erobret |
Imperativ
| — | erobr |
Perfektum participium
| — | erobret |
Præsens participium
| — | erobrende |
Passiv
Infinitiv
| — | erobres |
Præsens
| jeg | erobres |
| du | erobres |
| han / hun / den / det | erobres |
| vi | erobres |
| I | erobres |
| de | erobres |
Præteritum
| jeg | erobredes |
| du | erobredes |
| han / hun / den / det | erobredes |
| vi | erobredes |
| I | erobredes |
| de | erobredes |