Conjugation of erodere
to erode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | erodere |
Præsens
| jeg | eroderer |
| du | eroderer |
| han / hun / den / det | eroderer |
| vi | eroderer |
| I | eroderer |
| de | eroderer |
Præteritum
| jeg | eroderede |
| du | eroderede |
| han / hun / den / det | eroderede |
| vi | eroderede |
| I | eroderede |
| de | eroderede |
Perfektum
| — | har eroderet |
Imperativ
| — | eroder |
Perfektum participium
| — | eroderet |
Præsens participium
| — | eroderende |
Passiv
Infinitiv
| — | eroderes |
Præsens
| jeg | eroderes |
| du | eroderes |
| han / hun / den / det | eroderes |
| vi | eroderes |
| I | eroderes |
| de | eroderes |
Præteritum
| jeg | eroderedes |
| du | eroderedes |
| han / hun / den / det | eroderedes |
| vi | eroderedes |
| I | eroderedes |
| de | eroderedes |