Conjugation of docere
to lecture Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | docere |
Præsens
| jeg | docerer |
| du | docerer |
| han / hun / den / det | docerer |
| vi | docerer |
| I | docerer |
| de | docerer |
Præteritum
| jeg | docerede |
| du | docerede |
| han / hun / den / det | docerede |
| vi | docerede |
| I | docerede |
| de | docerede |
Perfektum
| — | har doceret |
Imperativ
| — | docer |
Perfektum participium
| — | doceret |
Præsens participium
| — | docerende |
Passiv
Infinitiv
| — | doceres |
Præsens
| jeg | doceres |
| du | doceres |
| han / hun / den / det | doceres |
| vi | doceres |
| I | doceres |
| de | doceres |
Præteritum
| jeg | doceredes |
| du | doceredes |
| han / hun / den / det | doceredes |
| vi | doceredes |
| I | doceredes |
| de | doceredes |