Conjugation of donere
to donate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | doner |
Præsens
| jeg | doner |
| du | doner |
| han / hun / den / det | doner |
| vi | doner |
| I | doner |
| de | doner |
Præteritum
| jeg | doner |
| du | doner |
| han / hun / den / det | doner |
| vi | doner |
| I | doner |
| de | doner |
Perfektum
| — | har doneret |
Imperativ
| — | doner |
Perfektum participium
| — | doner |
Præsens participium
| — | doner |
Passiv
Infinitiv
| — | doner |
Præsens
| jeg | doner |
| du | doner |
| han / hun / den / det | doner |
| vi | doner |
| I | doner |
| de | doner |
Præteritum
| jeg | doner |
| du | doner |
| han / hun / den / det | doner |
| vi | doner |
| I | doner |
| de | doner |