Conjugation of dovne
[ˈdɒwnə]to idle; to laze, relax (due to lack of energy) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dovne |
Præsens
| jeg | dovner |
| du | dovner |
| han / hun / den / det | dovner |
| vi | dovner |
| I | dovner |
| de | dovner |
Præteritum
| jeg | dovnede |
| du | dovnede |
| han / hun / den / det | dovnede |
| vi | dovnede |
| I | dovnede |
| de | dovnede |
Perfektum
| — | har dovnet |
Imperativ
| — | dovn |
Perfektum participium
| — | dovnet |
Præsens participium
| — | dovnende |