Conjugation of domesticere
to domesticate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | domesticere |
Præsens
| jeg | domesticerer |
| du | domesticerer |
| han / hun / den / det | domesticerer |
| vi | domesticerer |
| I | domesticerer |
| de | domesticerer |
Præteritum
| jeg | domesticerede |
| du | domesticerede |
| han / hun / den / det | domesticerede |
| vi | domesticerede |
| I | domesticerede |
| de | domesticerede |
Perfektum
| — | har domesticeret |
Imperativ
| — | domesticer |
Perfektum participium
| — | domesticeret |
Præsens participium
| — | domesticerende |
Passiv
Infinitiv
| — | domesticeres |
Præsens
| jeg | domesticeres |
| du | domesticeres |
| han / hun / den / det | domesticeres |
| vi | domesticeres |
| I | domesticeres |
| de | domesticeres |
Præteritum
| jeg | domesticeredes |
| du | domesticeredes |
| han / hun / den / det | domesticeredes |
| vi | domesticeredes |
| I | domesticeredes |
| de | domesticeredes |