Conjugation of dogmatisere
to dogmatize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dogmatisere |
Præsens
| jeg | dogmatiserer |
| du | dogmatiserer |
| han / hun / den / det | dogmatiserer |
| vi | dogmatiserer |
| I | dogmatiserer |
| de | dogmatiserer |
Præteritum
| jeg | dogmatiserede |
| du | dogmatiserede |
| han / hun / den / det | dogmatiserede |
| vi | dogmatiserede |
| I | dogmatiserede |
| de | dogmatiserede |
Perfektum
| — | har dogmatiseret |
Imperativ
| — | dogmatiser |
Perfektum participium
| — | dogmatiseret |
Præsens participium
| — | dogmatiserende |
Passiv
Infinitiv
| — | dogmatiseres |
Præsens
| jeg | dogmatiseres |
| du | dogmatiseres |
| han / hun / den / det | dogmatiseres |
| vi | dogmatiseres |
| I | dogmatiseres |
| de | dogmatiseres |
Præteritum
| jeg | dogmatiseredes |
| du | dogmatiseredes |
| han / hun / den / det | dogmatiseredes |
| vi | dogmatiseredes |
| I | dogmatiseredes |
| de | dogmatiseredes |