Conjugation of demotivere
demotivate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at demotivere |
Præsens
| jeg | demotiverer |
| du | demotiverer |
| han / hun / den / det | demotiverer |
| vi | demotiverer |
| I | demotiverer |
| de | demotiverer |
Præteritum
| jeg | demotiverede |
| du | demotiverede |
| han / hun / den / det | demotiverede |
| vi | demotiverede |
| I | demotiverede |
| de | demotiverede |
Perfektum
| — | har demotiveret |
Imperativ
| — | demotiver |