Aktiv
Infinitiv
| — | at besudle |
Præsens
| jeg | besudler |
| du | besudler |
| han / hun / den / det | besudler |
| vi | besudler |
| I | besudler |
| de | besudler |
Præteritum
| jeg | besudlede |
| du | besudlede |
| han / hun / den / det | besudlede |
| vi | besudlede |
| I | besudlede |
| de | besudlede |
Perfektum
| — | har besudlet |
Imperativ
| — | besudl |