Conjugation of besvangre
impregnate, make pregnant Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | besvangre |
Præsens
| jeg | besvangrer |
| du | besvangrer |
| han / hun / den / det | besvangrer |
| vi | besvangrer |
| I | besvangrer |
| de | besvangrer |
Præteritum
| jeg | besvangrede |
| du | besvangrede |
| han / hun / den / det | besvangrede |
| vi | besvangrede |
| I | besvangrede |
| de | besvangrede |
Perfektum
| — | har besvangret |
Imperativ
| — | besvangr |
Perfektum participium
| — | besvangret |
Præsens participium
| — | besvangrende |
Passiv
Infinitiv
| — | besvangres |
Præsens
| jeg | besvangres |
| du | besvangres |
| han / hun / den / det | besvangres |
| vi | besvangres |
| I | besvangres |
| de | besvangres |
Præteritum
| jeg | besvangredes |
| du | besvangredes |
| han / hun / den / det | besvangredes |
| vi | besvangredes |
| I | besvangredes |
| de | besvangredes |