Conjugation of betænde
to inflame; to cause inflammation Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | betænde |
Præsens
| jeg | betænder |
| du | betænder |
| han / hun / den / det | betænder |
| vi | betænder |
| I | betænder |
| de | betænder |
Præteritum
| jeg | betændte |
| du | betændte |
| han / hun / den / det | betændte |
| vi | betændte |
| I | betændte |
| de | betændte |
Perfektum
| — | er betændt |
Imperativ
| — | betænd |
Perfektum participium
| — | betændt |
Præsens participium
| — | betændende |
Passiv
Infinitiv
| — | betændes |
Præsens
| jeg | betændes |
| du | betændes |
| han / hun / den / det | betændes |
| vi | betændes |
| I | betændes |
| de | betændes |
Præteritum
| jeg | betændtes |
| du | betændtes |
| han / hun / den / det | betændtes |
| vi | betændtes |
| I | betændtes |
| de | betændtes |