Conjugation of betjene
to take care of, take on, assume Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | betjene |
Præsens
| jeg | betjener |
| du | betjener |
| han / hun / den / det | betjener |
| vi | betjener |
| I | betjener |
| de | betjener |
Præteritum
| jeg | betjente |
| du | betjente |
| han / hun / den / det | betjente |
| vi | betjente |
| I | betjente |
| de | betjente |
Perfektum
| — | har betjent |
Imperativ
| — | betjen |
Perfektum participium
| — | betjent |
Præsens participium
| — | betjenende |
Passiv
Infinitiv
| — | betjenes |
Præsens
| jeg | betjenes |
| du | betjenes |
| han / hun / den / det | betjenes |
| vi | betjenes |
| I | betjenes |
| de | betjenes |
Præteritum
| jeg | betjentes |
| du | betjentes |
| han / hun / den / det | betjentes |
| vi | betjentes |
| I | betjentes |
| de | betjentes |