Conjugation of betle
to beg, panhandle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | betle |
Præsens
| jeg | betler |
| du | betler |
| han / hun / den / det | betler |
| vi | betler |
| I | betler |
| de | betler |
Præteritum
| jeg | betlede |
| du | betlede |
| han / hun / den / det | betlede |
| vi | betlede |
| I | betlede |
| de | betlede |
Perfektum
| — | har betlet |
Imperativ
| — | betl |
Perfektum participium
| — | betlet |
Præsens participium
| — | betlende |
Passiv
Infinitiv
| — | betles |
Præsens
| jeg | betles |
| du | betles |
| han / hun / den / det | betles |
| vi | betles |
| I | betles |
| de | betles |
Præteritum
| jeg | betledes |
| du | betledes |
| han / hun / den / det | betledes |
| vi | betledes |
| I | betledes |
| de | betledes |