Conjugation of betvivle
to doubt Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at betvivle |
Præsens
| jeg | betvivler |
| du | betvivler |
| han / hun / den / det | betvivler |
| vi | betvivler |
| I | betvivler |
| de | betvivler |
Præteritum
| jeg | betvivlede |
| du | betvivlede |
| han / hun / den / det | betvivlede |
| vi | betvivlede |
| I | betvivlede |
| de | betvivlede |
Perfektum
| — | har betvivlet |
Imperativ
| — | betvivl |