Conjugation of betegne
to designate, call, name Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | betegne |
Præsens
| jeg | betegner |
| du | betegner |
| han / hun / den / det | betegner |
| vi | betegner |
| I | betegner |
| de | betegner |
Præteritum
| jeg | betegnede |
| du | betegnede |
| han / hun / den / det | betegnede |
| vi | betegnede |
| I | betegnede |
| de | betegnede |
Imperativ
| — | betegn |
Perfektum participium
| — | betegnet |
Præsens participium
| — | betegnende |
Passiv
Infinitiv
| — | betegnes |
Præsens
| jeg | betegnes |
| du | betegnes |
| han / hun / den / det | betegnes |
| vi | betegnes |
| I | betegnes |
| de | betegnes |
Præteritum
| jeg | betegnedes |
| du | betegnedes |
| han / hun / den / det | betegnedes |
| vi | betegnedes |
| I | betegnedes |
| de | betegnedes |