Conjugation of betænke
to think kindly of someone and grant them something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | betænke |
Præsens
| jeg | betænker |
| du | betænker |
| han / hun / den / det | betænker |
| vi | betænker |
| I | betænker |
| de | betænker |
Præteritum
| jeg | betænkte |
| du | betænkte |
| han / hun / den / det | betænkte |
| vi | betænkte |
| I | betænkte |
| de | betænkte |
Perfektum
| — | har betænkt |
Imperativ
| — | betænk |
Perfektum participium
| — | betænkt |
Præsens participium
| — | betænkende |
Passiv
Infinitiv
| — | betænkes |
Præsens
| jeg | betænkes |
| du | betænkes |
| han / hun / den / det | betænkes |
| vi | betænkes |
| I | betænkes |
| de | betænkes |
Præteritum
| jeg | betænktes |
| du | betænktes |
| han / hun / den / det | betænktes |
| vi | betænktes |
| I | betænktes |
| de | betænktes |