Conjugation of bestorme
to address (an issue to someone) in an eager and overwhelming manner (often about a larger group of people) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bestorme |
Præsens
| jeg | bestormer |
| du | bestormer |
| han / hun / den / det | bestormer |
| vi | bestormer |
| I | bestormer |
| de | bestormer |
Præteritum
| jeg | bestormede |
| du | bestormede |
| han / hun / den / det | bestormede |
| vi | bestormede |
| I | bestormede |
| de | bestormede |
Perfektum
| — | har bestormet |
Imperativ
| — | bestorm |
Perfektum participium
| — | bestormet |
Præsens participium
| — | bestormende |
Passiv
Infinitiv
| — | bestormes |
Præsens
| jeg | bestormes |
| du | bestormes |
| han / hun / den / det | bestormes |
| vi | bestormes |
| I | bestormes |
| de | bestormes |
Præteritum
| jeg | bestormedes |
| du | bestormedes |
| han / hun / den / det | bestormedes |
| vi | bestormedes |
| I | bestormedes |
| de | bestormedes |