Conjugation of bekomme
to have a certain effect or influence on someone's feelings; Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bekomme |
Præsens
| jeg | bekommer |
| du | bekommer |
| han / hun / den / det | bekommer |
| vi | bekommer |
| I | bekommer |
| de | bekommer |
Præteritum
| jeg | bekom |
| du | bekom |
| han / hun / den / det | bekom |
| vi | bekom |
| I | bekom |
| de | bekom |
Perfektum
| — | har bekommet |
Imperativ
| — | bekom |
Perfektum participium
| — | bekommet |
Præsens participium
| — | bekommende |
Passiv
Infinitiv
| — | bekommes |
Præsens
| jeg | bekommes |
| du | bekommes |
| han / hun / den / det | bekommes |
| vi | bekommes |
| I | bekommes |
| de | bekommes |