Conjugation of bekræfte
to confirm Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bekræfte |
Præsens
| jeg | bekræfter |
| du | bekræfter |
| han / hun / den / det | bekræfter |
| vi | bekræfter |
| I | bekræfter |
| de | bekræfter |
Præteritum
| jeg | bekræftede |
| du | bekræftede |
| han / hun / den / det | bekræftede |
| vi | bekræftede |
| I | bekræftede |
| de | bekræftede |
Perfektum
| — | har bekræftet |
Imperativ
| — | bekræft |
Perfektum participium
| — | bekræftet |
Præsens participium
| — | bekræftende |
Passiv
Infinitiv
| — | bekræftes |
Præsens
| jeg | bekræftes |
| du | bekræftes |
| han / hun / den / det | bekræftes |
| vi | bekræftes |
| I | bekræftes |
| de | bekræftes |
Præteritum
| jeg | bekræftedes |
| du | bekræftedes |
| han / hun / den / det | bekræftedes |
| vi | bekræftedes |
| I | bekræftedes |
| de | bekræftedes |