Conjugation of belægge
[b̥eˈlɛɡə]to place some tax, requirement, punishment or similar on something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | belægge |
Præsens
| jeg | belægger |
| du | belægger |
| han / hun / den / det | belægger |
| vi | belægger |
| I | belægger |
| de | belægger |
Præteritum
| jeg | belagde |
| du | belagde |
| han / hun / den / det | belagde |
| vi | belagde |
| I | belagde |
| de | belagde |
Perfektum
| — | har belagt |
Imperativ
| — | belæg |
Perfektum participium
| — | belagt |
Passiv
Infinitiv
| — | belægges |
Præsens
| jeg | belægges |
| du | belægges |
| han / hun / den / det | belægges |
| vi | belægges |
| I | belægges |
| de | belægges |
Præteritum
| jeg | belagdes |
| du | belagdes |
| han / hun / den / det | belagdes |
| vi | belagdes |
| I | belagdes |
| de | belagdes |