Conjugation of bemærke
to perceive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bemærke |
Præsens
| jeg | bemærker |
| du | bemærker |
| han / hun / den / det | bemærker |
| vi | bemærker |
| I | bemærker |
| de | bemærker |
Præteritum
| jeg | bemærkede |
| du | bemærkede |
| han / hun / den / det | bemærkede |
| vi | bemærkede |
| I | bemærkede |
| de | bemærkede |
Perfektum
| — | har bemærket |
Imperativ
| — | bemærk |
Perfektum participium
| — | bemærket |
Præsens participium
| — | bemærken |
Passiv
Infinitiv
| — | bemærkes |
Præsens
| jeg | bemærkes |
| du | bemærkes |
| han / hun / den / det | bemærkes |
| vi | bemærkes |
| I | bemærkes |
| de | bemærkes |
Præteritum
| jeg | bemærkedes |
| du | bemærkedes |
| han / hun / den / det | bemærkedes |
| vi | bemærkedes |
| I | bemærkedes |
| de | bemærkedes |