Conjugation of ankre
to anchor Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ankre |
Præsens
| jeg | ankrer |
| du | ankrer |
| han / hun / den / det | ankrer |
| vi | ankrer |
| I | ankrer |
| de | ankrer |
Præteritum
| jeg | ankrede |
| du | ankrede |
| han / hun / den / det | ankrede |
| vi | ankrede |
| I | ankrede |
| de | ankrede |
Perfektum
| — | har ankret |
Imperativ
| — | ankr |
Perfektum participium
| — | ankret |
Præsens participium
| — | ankrende |
Passiv
Infinitiv
| — | ankres |
Præsens
| jeg | ankres |
| du | ankres |
| han / hun / den / det | ankres |
| vi | ankres |
| I | ankres |
| de | ankres |
Præteritum
| jeg | ankredes |
| du | ankredes |
| han / hun / den / det | ankredes |
| vi | ankredes |
| I | ankredes |
| de | ankredes |