Conjugation of annihilere
to annihilate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | annihilere |
Præsens
| jeg | annihilerer |
| du | annihilerer |
| han / hun / den / det | annihilerer |
| vi | annihilerer |
| I | annihilerer |
| de | annihilerer |
Præteritum
| jeg | annihilerede |
| du | annihilerede |
| han / hun / den / det | annihilerede |
| vi | annihilerede |
| I | annihilerede |
| de | annihilerede |
Perfektum
| — | har annihileret |
Imperativ
| — | annihiler |
Perfektum participium
| — | annihileret |
Præsens participium
| — | annihilerende |
Passiv
Infinitiv
| — | annihileres |
Præsens
| jeg | annihileres |
| du | annihileres |
| han / hun / den / det | annihileres |
| vi | annihileres |
| I | annihileres |
| de | annihileres |
Præteritum
| jeg | annihileredes |
| du | annihileredes |
| han / hun / den / det | annihileredes |
| vi | annihileredes |
| I | annihileredes |
| de | annihileredes |