Conjugation of annullere
to cancel, annul, invalidate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | annullere |
Præsens
| jeg | annullerer |
| du | annullerer |
| han / hun / den / det | annullerer |
| vi | annullerer |
| I | annullerer |
| de | annullerer |
Præteritum
| jeg | annullerede |
| du | annullerede |
| han / hun / den / det | annullerede |
| vi | annullerede |
| I | annullerede |
| de | annullerede |
Perfektum
| — | har annulleret |
Imperativ
| — | annuller |
Perfektum participium
| — | annulleret |
Præsens participium
| — | annullerende |
Passiv
Infinitiv
| — | annulleres |
Præsens
| jeg | annulleres |
| du | annulleres |
| han / hun / den / det | annulleres |
| vi | annulleres |
| I | annulleres |
| de | annulleres |
Præteritum
| jeg | annulleredes |
| du | annulleredes |
| han / hun / den / det | annulleredes |
| vi | annulleredes |
| I | annulleredes |
| de | annulleredes |