Conjugation of afværge
ward off, avert, fend off Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afværge |
Præsens
| jeg | afværger |
| du | afværger |
| han / hun / den / det | afværger |
| vi | afværger |
| I | afværger |
| de | afværger |
Præteritum
| jeg | afværgede |
| du | afværgede |
| han / hun / den / det | afværgede |
| vi | afværgede |
| I | afværgede |
| de | afværgede |
Perfektum
| — | har afværget |
Imperativ
| — | afværg |
Perfektum participium
| — | afværget |
Præsens participium
| — | afværgende |
Passiv
Infinitiv
| — | afværges |
Præsens
| jeg | afværges |
| du | afværges |
| han / hun / den / det | afværges |
| vi | afværges |
| I | afværges |
| de | afværges |
Præteritum
| jeg | afværgedes |
| du | afværgedes |
| han / hun / den / det | afværgedes |
| vi | afværgedes |
| I | afværgedes |
| de | afværgedes |